Sjældent drontekranium i København afslører nye spor om den uddøde fugls liv

Et af verdens kun to kendte komplette drontekranier befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Nu har kraniet fået en central rolle i et internationalt forskningsstudie, som giver nye fingerpeg om, hvordan den uddøde fugl sansede verden og muligvis søgte føde.

Forskerne har ved hjælp af CT-scanning og digitale rekonstruktioner undersøgt kraniets indre og sammenlignet det med nulevende duer, som er drontens nærmeste levende slægtninge.

Resultaterne tyder blandt andet på, at dronten kan have været aktiv ved både daggry og skumring, haft en relativt veludviklet lugtesans og brugt sit store overnæb til at registrere sanseindtryk gennem berøring.

Et af kun to komplette kranier

Det komplette kranium på Statens Naturhistoriske Museum har været bevaret i samlingen i århundreder.

Det andet kendte komplette eksemplar findes på Oxford University Museum of Natural History.

I forbindelse med forberedelserne til Statens Naturhistoriske Museums nye permanente udstillinger i 2027 fik forskerne mulighed for at gennemføre en højopløselig CT-scanning af det danske eksemplar.

Det gjorde det muligt at skabe en tredimensionel digital model uden at beskadige kraniet.

– At studere uddøde dyr minder lidt om detektivarbejde. Selvom drontens hjerne forsvandt for århundreder siden, har den efterladt et aftryk på indersiden af kraniet, siger Christy Anna Hipsley, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.

Hjernehulen afslører spor om sanserne

Når hjernen udvikler sig, efterlader den aftryk i den omgivende knogle.

Ved at rekonstruere disse hulrum digitalt kan forskerne derfor få indirekte viden om blandt andet sanser og hjerneanatomi hos uddøde dyr.

Studiet bygger på CT-data fra tre drontekranier, herunder de to komplette eksemplarer fra København og Oxford.

Sammenligningen med nulevende duer viste ifølge forskerne en særlig kombination af anatomiske træk hos dronten.

Det kan blandt andet pege på et mere fleksibelt aktivitetsmønster over døgnet og en større betydning af lugt og berøring, end man ser hos dens nulevende slægtninge.

Forskerne understreger dog, at anatomi alene ikke kan fastslå præcis, hvordan dronten opførte sig.

Gør op med gammel forestilling om dronten

Dronten er gennem tiden ofte blevet fremstillet som langsom, klodset og uintelligent.

Det nye studie finder imidlertid ifølge forskerne ingen tegn på, at fuglen havde dårligere kognitive evner end nulevende duer.

– Dronten er et af verdens mest genkendelige uddøde dyr, men overraskende nok ved vi stadig meget lidt om, hvordan den faktisk levede, siger Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.

Forskerne ser i stedet dronten som en art med en særlig kombination af tilpasninger, der var udviklet gennem millioner af år på Mauritius.

Forsvandt i slutningen af 1600-tallet

Dronten levede på Mauritius og forsvandt i slutningen af 1600-tallet.

Siden har fuglen udviklet sig til et af de mest kendte symboler på uddøen, men mange dele af dens faktiske levevis er fortsat usikre.

Det nye studie, som er ledet af forskere fra University of Lethbridge i Canada, er publiceret i Zoological Journal of the Linnean Society.

– Hvert nyt spor hjælper os med at bevæge os væk fra myterne og skabe et mere præcist billede af, hvordan denne enestående fugl levede, før den forsvandt, siger Peter Andrew Hosner.