Mandemagasinet har ændret karakter markant gennem de seneste årtier.

Udviklingen fortæller samtidig en større historie om, hvordan danskernes medievaner har flyttet sig fra faste udgivelser til en konstant strøm af digitalt indhold.

Fra månedligt magasin til løbende underholdning

Et markant navn i den danske del af genren er M!, der første gang udkom i slutningen af 1990’erne. Magasinet blev især kendt for en direkte og humoristisk tilgang til emner som kvinder, biler, gadgets, film, spil og kendte personligheder. I 2015 stoppede den trykte udgave, mens mediet fortsatte digitalt, hvilket afspejlede en udvikling, som allerede var i fuld gang i magasinbranchen.

Skiftet fra papir til net handler ikke alene om at flytte de samme artikler over på en hjemmeside. På nettet forventer læserne løbende aktualitet, og et medie kan reagere på en filmtrailer, en ny gadget eller en opsigtsvækkende historie samme dag, som den bliver aktuel. Det giver en anden redaktionel rytme end den månedlige udgivelse, hvor indholdet skulle kunne bevare sin relevans frem til næste nummer.

h2>Mandens interesser passer ikke længere i én kasse</h2>

Selve forestillingen om et mandemagasin er også blevet bredere. En moderne mandlig målgruppe kan være interesseret i alt fra styrketræning og biler til madlavning, streaming, rejser, privatøkonomi og teknologi, og grænserne mellem klassiske magasinområder er blevet mindre tydelige. Det betyder, at medierne i højere grad konkurrerer om bestemte interesser frem for blot om et bestemt køn.

Samtidig er mange af de emner, der tidligere var faste ingredienser i et magasin, blevet selvstændige digitale universer. Bilentusiasten kan følge specialiserede YouTube-kanaler, fitnessinteresserede kan hente programmer direkte på sociale medier, og teknologi bliver diskuteret få minutter efter en produktlancering. Derfor kræver det både omhu og en tydelig redaktionel identitet at samle forskellige emner på ét medie uden at ende i et virvar af tilfældige historier.

Mobilen har ændret måden, historier bliver fortalt på

Den digitale udvikling har ikke kun ændret, hvad der publiceres, men også hvordan historier præsenteres. En artikel skal ofte kunne fange interessen hurtigt på en lille skærm, samtidig med at den skal levere det indhold, som overskriften lover. Billeder spiller desuden en stor rolle i moderne indholdsfeeds, hvor brugeren på få sekunder beslutter, om en historie er værd at åbne.

Google fremhæver selv, at indhold i Discover bør have beskrivende overskrifter uden vildledende clickbait og gerne bruge relevante billeder i høj kvalitet. Google anbefaler desuden indhold, der først og fremmest er skabt til mennesker og tilfører reel information eller indsigt frem for blot at være produceret for at tiltrække søgetrafik.

Det stiller større krav til digitale medier. En fængende overskrift kan få læseren ind på siden, men oplevelsen afhænger af, om historien faktisk er interessant, let at læse og relevant. Erfaringer med Google Discover peger tilsvarende på, at aktuelle emner, stærke billeder og klart definerede målgrupper ofte er centrale elementer i indhold, der fungerer godt i interessebaserede feeds.

Et stykke dansk mediehistorie lever videre

Papirmagasinernes storhedstid vender næppe tilbage i samme form, men mange af de idéer, de byggede på, er stadig tydelige på nettet. Læserne søger fortsat underholdning, identifikation og historier om de ting, de interesserer sig for; forskellen er især, at de nu forventer adgang til dem med det samme.

Dermed er mandemagasinet ikke nødvendigvis forsvundet. Det har snarere skiftet format og er blevet en del af en langt større digital medieverden, hvor konkurrencen om læsernes bevågenhed er konstant. De medier, der formår at kombinere en genkendelig stemme med aktuelle emner og reelt brugbart indhold, har derfor stadig mulighed for at finde et publikum – også længe efter at det månedlige magasin forsvandt fra kiosken.